Terapi

Jeg tilbyder terapi til unge og voksne, individuelt, par og familier.

Alle mennesker oplever indimellem, at livet er svært, og vi kan opleve situationer, som er belastende og kan være svære at håndtere. Nogle gange har vi brug for hjælp til at finde en vej frem, eller vi får brug for at finde mere hensigtsmæssige måder at være i livet på. Jeg arbejder integrativt med terapi, det betyder, at jeg anvender forskellige metoder, alt efter, hvad der skønnes mest brugbart.

Erfaring med faget

Jeg har 30 års erfaring med psykoterapi, både i offentlige ansættelser og i privat praksis. Udover at hjælpe med almenmenneskelige udfordringer i livet og med selvudvikling i bred forstand har jeg arbejdet med en bred vifte af problemstillinger, som for eksempel angst, depression, misbrug, PTSD m.m.